Medlemsbetingelser

Du kan deltage på vores hold med både medlemskab og klippekort
Bliv medlemKøb klippekort
§ 1. Medlemskabet

Medlemskabet er personligt, og må ikke benyttes af andre end medlemmet.
Medlemskabet kan ikke overdrages til en anden person.

Sker der ændringer i stamoplysningerne vedrørende:
navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt bankoplysninger, skal dette meddeles til DGI Huset Nordkraft.
Det er medlemmets ansvar, at DGI Huset Nordkraft til enhver tid har de korrekte stamoplysninger.

Kontante månedsmedlemskaber ophører automatisk 30 dage efter købet. Et nyt kontant medlemskab kan efterfølgende købes til den på tidspunktet gældende normalpris. Månedsmedlemskabet giver fri adgang til fitness og holdtræning. I medlemskabet kan medlemmet booke træning op til 4 uger frem og have op til 6 bookinger. Der skal ankomstregistreres med magnetkort inden medlemmet kan påbegynde træningen. Ved manglende ankomstregistrering pålægges gebyr.

Medlemskabet giver ikke adgang til tilmelding til klatring, familietons, KidFit hold og badminton.

Misbrug af medlemsskabet vil medføre bortvisning og øjeblikkelig lukning af medlemskabet.

§ 3. Studiemedlemskab / Firmamedlemskab

Personer med et studiekort eller en firmaaftale skal ved aktivering af medlemskabet fremvise gyldig dokumentation for studie/ansættelse. Medlemmet skal på foranledning af DGI Huset Nordkraft kunne fremvise dokumentation. Ved manglende dokumentation lukkes medlemskabet.

Ved ophør af studium / ansættelse er medlemmet forpligtet til at orientere DGI Huset Nordkraft om dette.

§ 5. For sen betaling ved PBS abonnement

Betales den løbende PBS-ydelse for sent, lukkes medlemskabet øjeblikkeligt indtil DGI Huset har modtaget det tilgodehavende beløb.

§ 7. Bero

Medlemskabet kan ikke sættes i bero.

§ 9. Umyndige medlemmer og aldersgrænse

Er en person under 18 år eller umyndig, kan medlemskab kun opnås, hvis en værge tegner et medlemskab for personen på værgens regning. Aldersgrænsen i fitness og på holdtræning er 15 år.

§ 11. Helbredstilstand og personskade

Et medlem er ansvarligt for egen helbredstilstand og for at sikre at denne tillader deltagelse i motionsaktiviteterne.

Medlemmet er selv ansvarligt for personskade som følge af ulykke, mangelfuld handling eller uheld begrundet i andre medlemmers handlinger.

DGI Huset Nordkraft er forsikret og følger gældende dansk lovgivning for erstatningsret, hvis der sker skader på medlemmet som følge af ødelagt udstyr.

§ 13. Doping

DGI Huset Nordkraft får uanmeldte besøg af Anti Doping Danmark. Et medlem er forpligtet til at lade sig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter et medlem at lade sig teste uanset årsagen, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at medlemskabet ophører øjeblikkeligt.

En positiv prøve medfører udelukkelse på 2 år fra træning i DGI Huset Nordkraft.

§ 15. Medlemsudelukkelse

Ved grov misligholdelse af medlemskabet kan DGI Huset Nordkraft opsige enhver aftale uden yderligere varsel og der vil ikke ske tilbagebetaling af medlemsbetalingen.

§ 2. PBS medlemskab

PBS-medlemskaber er et løbende medlemskab hvor betaling trækkes månedligt via NETS. Medlemskabet fortsættes indtil det opsiges i henhold til § 10.

§ 4. Betaling

Ved oprettelse af et 12-måneders kontantmedlemskab betales det samlede beløb ved købet.

Ved oprettelse af et PBS medlemskab tilmeldes aftalen PBS, og der betales kontant for perioden fra oprettelsesdatoen til den første betaling via PBS. Det er medlemmets eget ansvar at sikre at aftalen er korrekt tilmeldt PBS.

Deltagelse i idrætsaktivitet er momsfri og dermed er medlemskabet også momsfrit.

§ 6. Prisændringer

Prisændringer annonceres minimum 60 dage før de træder i kraft. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, kan medlemskabet opsiges i henhold til § 10.

§ 8. Opsigelse af PBS aftale

PBS medlemskaber kan til enhver tid opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske skriftligt pr. e-mail til nordkraft@dgihus.dk

Der vil blive fremsendt bekræftelse på opsigelsen pr. mail fra DGI Husets side med registrering af udmeldelsestidspunkt jævnfør regler for opsigelse.

Modtages denne bekræftelse ikke hos medlemmet inden 3 hverdage, skal medlemmet kontakte DGI Huset for at sikre at mail om udmeldelse er modtaget i DGI Huset. Det er medlemmets ansvar at sikre at der foreligger en accept fra DGI Huset på opsigelsen.

12 måneders kontantmedlemskaber kan først opsiges efter 5 mdr. og efter gældende opsigelsesregler.

§ 10. Ansvar og ordensreglement

Al træning i DGI Husets regi sker på eget ansvar.

Alle medlemmer skal følge DGI Husets generelle ordensreglement. Det generelle ordensreglement findes på DGI Huset Nordkrafts hjemmeside. Anvisninger fra DGI Husets personale skal følges. Overtrædelse kan medføre bortvisning.

§ 12. Framelding

For at undgå tomme pladser / overbooking på holdene, skal man møde frem til de aktiviteter, som man har tilmeldt sig.

Frameldinger på hold, venteliste eller af træningstider i fitness skal ske senest 4 timer før aktivitetens starttidspunkt.

§ 14. Varsling af ændring i medlemsvilkår

Væsentlige ændringer i medlemsvilkårene og betingelser varsles med 60 dage.

Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af ændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 10.

DGI Huset forbeholder sig ret til at foretage almindelige/sædvanlige ændringer i eks. åbningstider, udstyr, holdplan mv.

DGI Huset Nordkraft – Et dynamisk hus i konstant udvikling