Det siger kunderne om os...

Udtalelser fra kunder

Se udtalelser

Vi har brugt DGI Huset flere gange – til sociale og aktive medarbejderarrangementer. Det fungerer rigtig godt, om det er badminton, hockey eller Step og Zumba (rigtig dygtige instruktører).

Servicen er altid i top samt god og hurtig kommunikation.

Derudover nyder vores medarbejder stor glæde af CompanyDEAL-aftalen, hvor de træner individuelt eller også meget sammen, som kollegaer. De fortæller gerne om den gode træning på kontoret.

– Katrine R.
HR Partner, RareWine.

Jeg har været medlem af DGI Huset Nordkraft i lidt over to år nu, og jeg vil gerne dele mine positive oplevelser med andre, der overvejer at melde sig ind.

Først og fremmest er der plads til alle. Jeg oplever, at der er en rar og afslappet stemning, som skaber et inkluderende miljø. Jeg træner både i styrketræningsområdet og på samtlige hold. Særlig udvalget af hold er jeg glad for; der er noget for enhver smag, lige fra morgen- til aften- og weekendhold. Det gør det nemt at finde tid til træning, uanset hvor travl min hverdag er.

Udover dette har styrketræningsområdet masser af gode maskiner og udstyr. En anden stor fordel er muligheden for personlig træning. Jeg har haft en fantastisk oplevelse med Maria, der er personlig træner i DGI Huset Nordkraft. Hun er både dygtig og engageret, og har virkelig gjort sig umage for at skabe et fedt træningsforløb. Priserne er også rimelige, hvilket er vigtigt for mig som studerende. DGI Husets StudyDeal inkluderer både fitness og fri adgang til alle hold til en fair pris. Alt i alt er jeg meget glad for at træne i DGI Huset Nordkraft, og jeg kan varmt anbefale det til andre, der leder efter et sted at træne.

– Johanne T.
StudyDEAL-medlem siden 2022

Kære DGI Huset Nordkraft,

Jeg træner fast i DGI Huset på mange forskellige hold og skriver for at komplimentere jer for alle jeres kompetente og engagerede instruktører. Jeg er gennem mange år kommet i mange forskellige fitnesscentre i Danmark og udlandet og oplever, at der er en rigtig god og stærk ånd her i DGI Huset.

Uanset om det er yoga, fitness pilates, bodytoning, dans, de forskellige Les Mills hold eller noget helt andet, møder jeg instruktører, der er yderst professionelle og deler ud af deres viden og personlighed. Særligt det, at instruktørerne har plads til at sætte deres individuelle personlige præg på undervisningen, gennem smil og opmuntring, valg af musik, hyggelig snak og interaktion med faste holddeltagere eller andet, betyder at jeg som deltager får en oplevelse, der rækker ud over den ofte mere anonyme, farveløse og kliniske træning, der desværre tilbydes på mange fitnesscentre rundt omkring. I DGI Huset formår I, som det er nu at kombinere et højt og intensivt træningsudbytte med en motiverende, personlig og levende træningsoplevelse. Dette giver, i min optik, DGI Huset et unikt, professionelt og internationalt niveau. Jeg håber, I vil værne om denne særlige synergi, der opstår i DGI Huset mellem professionel træningskultur og undervisningsmæssig frihed og mangfoldighed.
Tak for mange timers god træning og en stor hånd til alle jeres engagerede og hårdtarbejdende instruktører, samt det lige så imødekommende personale jeg mødes af i receptionen og på gangene.

– Lin B. T.
CompanyDEAL-medlem siden 2018

Vi havde en rigtig god dag hos jer i DGI Huset fredag den 14. september. Et rigtigt godt program I havde skruet sammen til os og med gode engagerede instruktører.

Der blev grint, medarbejderne blev udfordret og samarbejdet blev udfordret.

Alt i alt en rigtig god dag, som vil blive husket længe og jeg er sikker på at vores medarbejdere nok skal udbrede kendskabet og deres oplevelser til DGI Huset Nordkraft.

Jesper Futtrup
Projektleder, Hasseris Boligselskab

DGI Huset Nordkraft - Et dynamisk hus i konstant udvikling

Tilmeld vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på spændende nyheder, nye hold og meget mere 🚀