KidFit
“Forældre er meget velkomne til at sidde ved højbordene på niveau 4 under træningen, hvor det er muligt at købe kaffe, kakao m.m.”
KidFit er DGI Huset Nordkrafts tilbud til dig, som er mellem 6-15 år. Vi tilbyder ”KidFit spring” og ”KidFit styrketræning”.
KidFit Spring (6-15 år)
KidFit Spring er for dig, der er til hop, spring og trampoliner!
Vi starter timen med en kort opvarming, hvor vi bruger airtracken, slår kolbøtter og laver grundspring. Kidfit spring består af to niveauer, et begyndervenligt hold og et udfordringshold.
Begynderholdet har stor fokus på grundspring indenfor gymnastik. Her kan man forvente at arbejde med kolbøtter både forlæns og baglæns, Vejrmøller, håndstand, armtræk, kropskontrol, salto og meget mere.
Udfordringsholdet har fokus på at tilrettelægge træning så de individuelle gymnaster bliver stimuleret nok til udvikling på deres niveau. Her kan man forvente at arbejde med bland andet flikflak, kraftspring og salto med skruer afhængigt af individuelt niveau.
Disse to hold træner hver for sig men i samme tidsrum og sted. Efter en fælles opvarmning bliver gymnasterne fordelt på de to hold, baseret på gymnasternes individuelle niveau. Det er Instruktørerne der, med deres faglige erfaring, fordeler gymnasterne ud på de to hold. Til træning kan man forvente at møde op til ét af tre temaer: Baglæns banespring, Forlæns banespring og Trampolin spring (både stor og mini). Gør venligst instruktøren opmærksom på, hvis dit barn lider af astma, epilepsi eller lign. så vi kan være forberedt på eventuelle anfald.
Alderstrin: 6-15 år
KidFit Styrketræning (10-15 år)
Holdet er for dig, som ikke er fyldt 15 år og ønsker at begynde at styrketræne med maskiner.
Der vil være en instruktør tilstede, som vil råde og vejlede dig i brugen af maskinerne. Til KidFit Styrketræning får du mulighed for at benytte styrketræningsområdet og få et godt kendskab til maskinerne. Du vil også blive trænet i rigtig teknik, når du løfter vægte. Der vil ind imellem blive kørt cirkeltræning ved maskinerne. Instruktøren hjælper og guider dig hele vejen. Gør venligst instruktøren opmærksom på, hvis dit barn lider af astma, epilepsi eller lign. så vi kan være forberedt på eventuelle anfald.
Bemærk
KidFit klippekort kan deles af flere børn.
Klik på knappen for at se priserne på KidFit klippekortet.
DGI Huset Nordkraft - Et dynamisk hus i konstant udvikling
Tilmeld vores nyhedsbrev og hold dig opdateret på spændende nyheder, nye hold og meget mere 🚀