Nordkraft

DGI-Huset

Nyttig information til dig som er nyt medlem

 

Velkommen til DGI Huset Nordkraft.

Her finder du vigtig information som nyt medlem.

 

Omklædning

Du finder omklædningsrummene på niveau 4. Du skal bruge kr. 20,- for at benytte skabene i omklædningsrummene. Dette er blot et depositum og du får pengene retur, når du åbner skabet.

Saunaen i omklædningsrummene kan frit benyttes. Se saunatiderne i omklædningsrummene.

 

Månedsmedlemsskab med adgang til hold

Har du et medlemskab, der giver dig adgang til vores hold, kan disse bookes 30 dage frem online via vores hjemmeside www.dgihusetnordkraft.dk. Tryk på fanen ”Book og køb træning/badminton” øverst og log ind med medlemsnr. Og adgangskode. Gå herefter til ”Holdoversigt” og book det/de ønskede hold. Du kan maks. have 6 fremtidige tilmeldinger på hold.

Vær opmærksom på, at vores holdsale ligger på forskellige niveauer i Nordkraft. Når du tilmelder dig et hold, vil du altid kunne se, på hvilket niveau og i hvilken rytmesal, holdet finder sted. (Der tages forbehold for ændringer og flytning af holdene).

Når du ankommer til et hold, skal du ikke fremmøderegistrere dig. Du møder blot op i holdsalen.

Hvis du er tilmeldt et hold, men bliver forhindret, kan du selv framelde dig via din profil på hjemmesiden. Framelding skal ske mindst 4 timer inden holdstart.

Husk, at et månedsabonnement med Fri hold og Fitness ikke giver adgang til booking af badmintonbaner, familiehold og klatreholdene. Her henviser vi til klippekortet eller betaling pr. gang.

Book dit hold i god tid og husk, at dit månedsabonnement er personligt og kun må benyttes af dig!

 

Klippekort

Klippekortet er elektronisk og benyttes på samme måde som månedsabonnementet, men er ikke personligt. Du må altså gerne medbringe én eller flere på dit klippekort. Hvis du f.eks. medbringer en ven/veninde på et hold, tilmelder du blot dig selv 2 gange på det ønskede hold.

Klippekortet giver adgang til alle vores hold samt badminton. I ”Holdoversigten” kan du se, om holdene koster 1 eller 2 klip.

Hvis du er tilmeldt et hold, men bliver forhindret, kan du selv framelde dig via din profil på hjemmesiden. Framelding skal ske mindst 4 timer inden holdstart. Overskrides denne frist, mister du dit/dine klip.

 

Styrketræning/fitness

Skal du træne i vores fitnessområde, skal du også booke dig ind på ”styrketræning”, inden du påbegynder din træning. Dette gælder uanset, om du har et klippekort eller månedsabonnement med adgang til Fri Fitness. Dette kan gøres ved ankomst på touchskærmen i cafeen på niveau 4. eller på din mobil, hvis dette er lettere for dig. Log ind med medlemsnr. Og adgangskode - og book altid den næstkommende time. Dette betyder ikke, du skal vente med at træne, indtil den bookede tid starter. Du skal blot registrere dig i vores system på næstkommende time, inden du starter med at træne. Du kan træne så længe, du har lyst til, selvom du kun er registreret én time.

 

Opsigelse

Hvis du ønsker at opsige dit medlemskab, er det vigtigt, at dette opsiges her i DGI Huset Nordkraft og IKKE via din bank. Ved opsigelse af medlemskab, kan vi kontaktes personligt i receptionen, på telefon 9620 2400 eller e-mail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Opsiges dit medlemskab inden d. 15. i måneden, udløber det ved udgangen af samme måned. Opsiges det efter d. 15 – f.eks. d. 17. i måneden, vil opsigelsen først være aktiv efter løbende måned + 1 måned.

Når dit medlemskab er opsagt, vil du modtage en bekræftelse på e-mail. Dit medlemskab er ikke opsagt, før du har modtaget denne bekræftelse.

 

DGI-HUSET i Nordkraft | Teglgårds Plads 1 | 9000 Aalborg | M: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. | T: 9620 2400